Tilmeld fjernvarme

Ønsker du at tilmelde dig fjernvarme?
Her er en generel beskrivelse af, hvad der skal ske i den forbindelse. Arbejdsgangen kan variere lidt, afhængig af om der er tale om nye udstykninger eller konverteringer.

Kontakt Vejen Varmeværk i god tid og forhør dig om mulighederne for fjernvarme.

 

Er fjernvarme muligt, bliver der lavet en anmodning, som du får tilsendt.

Denne skal gennemlæses og underskrives. Har vi ikke i forvejen en situationsplan, vil du blive bedt om at aflevere en med angivelse af, hvor du ønsker stikket ført ind.

Vi udleverer som regel først en indføringsbøjning, når både situationsplan og underskrevet anmodning foreligger.

Når vi kender placering af stik, får du en faktura tilsendt, som skal betales umiddelbar inden arbejdet ønskes udført.

For at smeden kan få udleveret en måler, skal der foreligge en underskrevet anmodning samt en betalt faktura. Du vil blive opkrævet for varme, fast afgift og målerleje, så snart at måleren bliver udleveret - også selvom du endnu ikke bor i huset.